De fire trin i virksomhedens implementering af IFRS 16

by House of Control | 14-11-2019 13:27:50

I en helt ny vejledning deler Grant Thornton ud af deres erfaringer med at implementere IFRS 16 hos deres kunder.

«Den nye leasingaftalestandard, IFRS 16, skaber både større transparens og en række udfordringer for virksomheder. Den kræver, at virksomheder balancefører alle operationelle leasingaftaler i regnskabsperioder med start 1. januar 2019 eller derefter.»

«De fleste virksomheder benytter leasingkontrakter i større eller mindre udstrækning, så IFRS 16 har haft omfattende konsekvenser. Reglerne påvirker ikke kun den finansielle rapportering, men også forretningsmodeller og processer i mange afdelinger.»

Hvad er problemet?
Hvad er problemet? spørger det store revisionsnetværk Grant Thornton i en helt ny vejledning til, hvordan virksomheder skal håndtere compliance-udfordringerne. Svaret er kort og godt:

«IFRS 16 kræver, at operationelle leasingaftaler fremgår af balancen som ejendele og forpligtelser. Det vil have en omgående indvirkning på resultat før renter, skat, afskrivninger og amortisering (EBITDA) samt en lang række andre økonomiske forhold.

Det indebærer ikke bare en væsentlig udgift at implementere og overholde standarderne for eksisterende lejekontrakter. Det vil også have følgevirkninger på et bredt spektrum af vurderinger og afgørelser inden for finansiering og rapportering.»

Ifølge Grant Thornton indebærer overgangen til IFRS 16 mange forhindringer, og alle virksomheder er nødt til at tage hul på arbejdet. De inddeler håndteringen af IFRS 16-kravene i fire stadier.

1. Start med at få styr på alle data
Det centrale spørgsmål ved overholdelse af IFRS 16 er, om I har et komplet og nøjagtigt overblik over alle leje- og leasingkontrakter i virksomheden helt ned i hver afdeling i alle datterselskaber? Nej? Så er I, ifølge Grant Thornton, ikke alene: «Vi oplever ofte, at kunderne har forældede leasingdata med manglende nøgleinformationer eller endda slet ingen leasingdata.»

Start med at indsamle de informationer og data, som er let tilgængelige – også dem i arkivskabet. Derefter søger I dybere og bredere i organisationen og beder forskellige afdelinger om yderligere information.

2. Foretag de regnskabsmæssige vurderinger
Når I har styr på alle data, kan I flytte fokus til at foretage regnskabsmæssige vurderinger. IFRS 16-vurderingerne inkluderer at:

● Registrere de centrale datoer i leasingkontrakten, herunder eventuelle fornyelses-, udløbs- og købsoptioner samt lejefri perioder.
● Afgøre, hvilke leasingkontrakter der er omfattet af IFRS 16, og hvilke der ikke er.
● Afgøre, hvordan forskellige typer leasingbetalinger (variable og faste) skal bogføres.
● Angive diskonteringsraterne for hver enkelt leasingkontrakt.

3. Gør beregningerne
Nogle virksomheder vælger at bruge regneark til disse beregninger, mens andre vælger software, som er tilpasset opgaven og er nem at holde opdateret.

4. Implementer egnede kontrolfunktioner, systemer og processer
«Når I er kommet godt igennem overgangsprocessen med IFRS 16, fortsætter rejsen. Det skal blive rutine at holde leasingdataene nøjagtige og komplette, holde regnskabsmæssige vurderinger opdateret og kvantificere IFRS 16-posterne løbende.»

Hvordan håndteres IFRS 16 i din virksomhed? Har I valgt at håndtere det i regneark i første omgang? House of Control har udviklet et skræddersyet modul til IFRS 16. Det gør ikke bare den årlige rapportering enklere og mere effektiv og nøjagtig. Modulet vil også spare økonomiafdelingen for et stort ressourceforbrug i de kommende år.

Flere og flere børsnoterede virksomheder i og uden for Norden tager vores modul i brug. Må vi komme forbi og fortælle jer om de fordele, som de har opnået?

Additional Reading